|
|
|
![]() Fra Betonstøberiet i Langå og kunstneren Lars Bo Nielsen, nu i samarbejde med designer Sisse Degner, kommer den første serie af spændende Kultsten til boligindretning og kunst til haven. Mest kendt er Lars Bo Nielsen for sit arbejde med restaurering og genskabelse af Tollundmanden. Idéen om bevaring og udbredelse af vor store nationalskat af billeder fra fortiden, er opstået gennem samarbejdet med Sisse Degner. Om arbejde og materialevalg siger Lars Bo Nielsen: ”Materialet giver mulighed for en unik fremstilling, hvor hver håndlavet sten ikke kan genskabes eller kopieres. Stenene fremstår med samme facon og motiv, men overfladen, farvespillet og stenens færdige udtryk er et håndfremstillet unika.” ”I en verden i dag, hvor mange historier fortælles igennem medierne, kan man fundere over, hvornår mennesket sætter sig selv i fortællerrollen. Historierne om de forskellige Kultsten gør, at køberen får en væsentlig viden om kulturarven i Danmark, og derfor kan sætte sig selv i rollen som ”historiens ambassadør”. For Betonstøberiet i Langå har samarbejdet været en lærerig udfordring, og det har bidraget til dyb indsigt i sammensætning af materialer og farver. Lars Bo Nielsen udtrykker det således: ”Beton er natursten i vulkansk udbrud, der endnu ikke har fundet sin rette form.”
Tilbage til Om Kultsten
|
| Kultsten.dk - Virupvej 170 - 8530 Hjortshøj - 21 69 85 90 - info@kultsten.dk | |