Døbefonte fra middelalderen
Vore ældste fonte kan dateres til slutningen af 1000-årerne, hvor det at hugge i sten formodentlig har været nyt for stenmestrene.
Granitfontene stammer fra Danmark, ikke blot materialerne, men de er også hugget af danske stenmestre, som er den gamle betegnelse for professionen, ”Carl Stenmester scar thenna Sten” er en af signaturerne.
Man kan studse over ordet ”scar”, da man jo ikke skærer i granit eller kalksten. Man går derfor ud fra, at stenmestrene havde arvet deres færdigheder fra deres forfædres århundredgamle traditioner med at skære i træ.
Teknikken til at hugge bl.a fonte, har de fået fra tidligere at arbejde med runesten, hvori man enten ridsede eller huggede runer. Stenmestrene har uden tvivl været kapaciteter på området, men også foregangsmænd og modige mænd.
Der skulle mod til at give sig i kast med så store og nye arbejder til noget så ophøjet og vigtigt, som kirken var på det tidspunkt.
Motivet fra Lihme døbefonten
Helstrupfonten er blevet brugt som model til denne Kultstens kumme og fod, mens figurrelieffet stammer fra døbefonten i Lihme Kirke i Salling. Fonten anses at være fra midten af 1100-tallet.
Relieffet består af fem motiver, som måske er fem forskellige fortællinger begyndende med en mand til hest, muligvis Sct. Hubert, og en hund, der jager en hjort.
Derefter følger to geder, der spiser af Livets træ, Drømmetræet, for muligvis at opnå beskyttelse mod det onde.
En mand med en trefork kæmper med stenmesterens opfattelse af en løve. Et langt kraftfuldt dyr med drage/fuglekløer i stedet for poter og en lang hale, der ender i en haledusk af form som et stort akantusblad.
En mand, muligvis Sct. Jørgen, kæmper mod en drage med vinger og igen en lang hale, der ender i et mindre akantusblad.
Relieffet slutter med to mænd i et hus. Mændene er muligvis Adam og hans søn Seth, da en gammel legende beretter, at da Adam skulle dø, bad han sin søn Seth hente en kvist af Livets træ.
Motiverne kan også være en sammenhængende fortælling, der begynder med, at manden i huset får overrakt et helligt våben og derefter drager videre i kamp med det. Manden på relieffet er da en gennemgående figur.
Men symbolikken i begge tolkninger er den samme, nemlig menneskets kamp mod det onde.
Der er givet mange andre fortolkninger af motiverne, uden at nogen har kunnet give det endegyldige svar, så det står frit for enhver selv at tolke billederne, kun fantasien sætter grænser.
Mackeprang: Danmarks middelalderlige døbefonte, 1941.
Folder udgivet af Lihme Menighedsråd, 1991
Højde: 63 cm
700 nummerede eksemplarer
