En arkæologisk forbrydelse
Motivet på denne Kultsten stammer fra en 3.600 år gammel bronzeskive fra Sachsen-Anhalt i Tyskland.
I 1999 ledte to skattejægere med en metaldetektor efter oldtidsfund nær byen Nebra ved Halle. Skattejægerne fandt hurtigt frem til en bronzeskive med en diameter på 32 cm, to bronzesværd med guldmanchetter, en mejsel, to økser samt nogle bronzeringe.
Hele fundet blev solgt for 30.000 DM. til en lyssky antikvitetshandler, der straks var klar over, at bronzeskiven var mange penge værd. Han kontaktede derfor to tyske museer, som imidlertid takkede nej. Senere betalte en samler 200.000 DM for skiven.
I 2001 fik et museum i Berlin billeder af Himmelskiven og tilbud om at købe hele fundet for 1 million DM. Museet i Halle blev informeret og politiet kontaktet. Efter et halvt års efterforskning af sagen fandt man frem til indehaveren af bronzefundet.
Dr. Meller fra museet i Halle indvilligede i at spille den interesserede køber, og derved kunne politiet anholde de implicerede på fersk gerning. Senere fandt man frem til de to skattejægere, som udpegede det nøjagtige fundsted.
Himmelskiven fra Nebra ved Halle
Himmelskiven er et enestående fund. Den anses for at være Europas ældste gengivelse af kosmos, en mytologisk forestilling af solens og andre himmellegemers gang gennem døgnet og årstiderne. Man mener at skiven har været brugt som en astrologisk kalender til at beregne tidspunkterne for sommer- og vintersolhverv.
Himmelskiven, som den ser ud nu, er udsmykket med en række forgyldte figurer, en cirkelrund sol eller fuldmåne, en parentesformet nymåne, et buet skib, 30 små prikker, hvoraf 7 er grupperet, samt to horisontbuer, der grænser op til skivens kant.
Horisontbuerne dækker hver 82 grader af skiven, hvilket svarer til tiden mellem solopgang og solnedgang ved midsommer og midvinter.
De 7 grupperede prikker, mener man, forestiller stjernebilledet Syvstjernen. Syvstjernens placering mellem fuldmånen og månens segl repræsenterer to datoer, hvor Syvstjernen er synlig på den vestlige himmel, den 10. marts og den 17. oktober, som er skæringsdagene for såning og høst.
Det forgyldte skib antyder bronzealderens forestilling om, at solen, månen og stjernerne sejles over himlen og sikrer dagens gang. Undersøgelser af fundstedet viser, at Himmelskiven er lagt i jorden som en gave til guderne.
Skalk, dec. 2003, www.nationalmuseet.dk, Jyllands Posten, april 2005, Nationalmuseet Nyt, nr. 107.
Motivet på denne Kultsten stammer fra en 3.600 år gammel bronzeskive fra Sachsen-Anhalt i Tyskland.
I 1999 ledte to skattejægere med en metaldetektor efter oldtidsfund nær byen Nebra ved Halle. Skattejægerne fandt hurtigt frem til en bronzeskive med en diameter på 32 cm, to bronzesværd med guldmanchetter, en mejsel, to økser samt nogle bronzeringe.
Hele fundet blev solgt for 30.000 DM. til en lyssky antikvitetshandler, der straks var klar over, at bronzeskiven var mange penge værd. Han kontaktede derfor to tyske museer, som imidlertid takkede nej. Senere betalte en samler 200.000 DM for skiven.
I 2001 fik et museum i Berlin billeder af Himmelskiven og tilbud om at købe hele fundet for 1 million DM. Museet i Halle blev informeret og politiet kontaktet. Efter et halvt års efterforskning af sagen fandt man frem til indehaveren af bronzefundet.
Dr. Meller fra museet i Halle indvilligede i at spille den interesserede køber, og derved kunne politiet anholde de implicerede på fersk gerning. Senere fandt man frem til de to skattejægere, som udpegede det nøjagtige fundsted.
Himmelskiven fra Nebra ved Halle
Himmelskiven er et enestående fund. Den anses for at være Europas ældste gengivelse af kosmos, en mytologisk forestilling af solens og andre himmellegemers gang gennem døgnet og årstiderne. Man mener at skiven har været brugt som en astrologisk kalender til at beregne tidspunkterne for sommer- og vintersolhverv.
Himmelskiven, som den ser ud nu, er udsmykket med en række forgyldte figurer, en cirkelrund sol eller fuldmåne, en parentesformet nymåne, et buet skib, 30 små prikker, hvoraf 7 er grupperet, samt to horisontbuer, der grænser op til skivens kant.
Horisontbuerne dækker hver 82 grader af skiven, hvilket svarer til tiden mellem solopgang og solnedgang ved midsommer og midvinter.
De 7 grupperede prikker, mener man, forestiller stjernebilledet Syvstjernen. Syvstjernens placering mellem fuldmånen og månens segl repræsenterer to datoer, hvor Syvstjernen er synlig på den vestlige himmel, den 10. marts og den 17. oktober, som er skæringsdagene for såning og høst.
Det forgyldte skib antyder bronzealderens forestilling om, at solen, månen og stjernerne sejles over himlen og sikrer dagens gang. Undersøgelser af fundstedet viser, at Himmelskiven er lagt i jorden som en gave til guderne.
Skalk, dec. 2003, www.nationalmuseet.dk, Jyllands Posten, april 2005, Nationalmuseet Nyt, nr. 107.
