Fjerritslev
Denne sten blev fundet af en købmand i Fjerritslev under nedbrydning af en brønd.

I følge gamle folk på egnen havde brønden hørt til en gård, der i mands minde havde ligget på stedet.

Indhugningerne på stenen kalder man et hjulkors eller et kredstegn; i dette tilfælde er hjulkorset omkranset af endnu et hjul med eger ind til det første.

Man har fundet et lignende hjultegn, som er anbragt på et stativ og frembæres af en mandsfigur, på Bohusläns helleristningen i Sverige.

Hvad tegnet skal betyde, vides ikke med sikkerhed, men mange mener, at det er et soltegn, og at det derfor har haft en religiøs betydning.

Højde 12 cm


Kultsten.dk - Virupvej 170 - 8530 Hjortshøj - 21 69 85 90 - info@kultsten.dk