Lem
15 billedekvadre med havfruer, fabeldyr, heste og mennesker er indmuret i Lem Kirke. På sideskibet er der 4 dragekvadre, hvoraf motivet på denne Kultsten stammer fra den ene.

Lem Kirke blev bygget omkring år 1200, og kvadrene er fra samme periode. I 1500 tallet brændte kirken. Ifølge fortællingerne fordi en karl skød med sin forlader efter duerne, som sad på stråtaget.

Kultstenen forestiller en drage med 4 hoveder og en svungen krop. Tæt beslægtet med drager er basilisken, og her er fortællingen om, hvordan en sådan opstår.

Et æg lagt af en hane, udruges af en tusse. Ud kommer en ganske almindelig kylling, men efter 7 dage får den en dragehale. Den er meget farlig. Dens ånde og blik er dødeligt. Hvor den har trådt, vokser der ikke mere græs.

Muligvis er drager og basilisker en tåget erindring om fortidens øgler, fra før menneskene overtog jorden.

Højde 68 cm


Kultsten.dk - Virupvej 170 - 8530 Hjortshøj - 21 69 85 90 - info@kultsten.dk